FACILITETER

I FK Engvadgård har vi utrolig gode faciliteter, lige fra multibane til esports lokale.
Her under kan du se hvor sjovt vi har det.

FÆLLESRUM

Fællesrummet er hjertet i Engvadgård-huset og som navnet angiver, skabes der her fællesskaber!

I fællesrummet findes der flere cafemiljøer, hvor du kan spise din mad, spille et spil eller bare sidde og hyggesnakke.

I fællesrummet finder du også ”biksen” som er klubbens cafe. Her serveres der hver dag madordning og ”biksen” tilbyder bl.a. også frugt, snacks og drikkevare.

I fællesrummet kan du spille billard og bordtennis.

Biksen

I biksen bliver der hver dag serveret et mellemmåltid – madordning. Denne madordning betaler man til halvårligt.

Vi bestræber os på at servere sunde og varieret mellemmåltider.

Ellers kan man købe frugt, snacks og lidt at drikke hvis tørsten skulle melde sig.

Biksen bliver også brugt som et pædagogisk redskab, hvor børnene har mulighed for at deltage i små projekter fra den kulinariske verden.

Vi ved at mætte børn har en bedre dag med færre udfordringer, end sultne børn. Så vi tilbyder at der altid er mulighed for at få lidt mad i maven.

VÆRKSTED

I værkstederne er anerkendelse og udvikling i forhold til det enkelte barns kompetencer vigtige for os.Vi udfordrer børnenes kreative evner og giver dem succes oplevelser i forhold til deres kunnen inden for det fin- og grov motoriske.

Vi udvider deres æstetiske sanser via forskellige tilbud i værkstedet. Der bliver bla. lavet almue maling, pop-art, gips, lys og smykker. Der bliver laver forskellige håropsætninger og lagt makeup. Vi ordner også negle med ”gellack” , som er en form for neglelak, som holder i 2-3 uger.

Vi har uger i værkstedet hvor der er specifikke temaer:

– Fastelavn
– Påske
– Almue maling og julegaver
– Skille computere i atomer og samle dem igen
– Lægge puslespil og sæbekassebils bygning

Tit er der ” bare” hyggesnak, emner som børn og unge ønsker at debattere.

Vi er altid åbne for nye ideer.

MUSIKLOKALE

I musikrummet er det muligt at stifte bekendtskab med flere forskellige instrumenter- bl.a: guitar, bas og trommer mv.

Vision for musik i FK Engvadgård er at danne nye relationer på kryds og tværs af klassetrin med musik som det fælles tredje.

At udvikle børn og unges færdigheder indenfor musik og dermed give dem mulighed for, at udtrykker sig æstetisk igennem musik.

At skabe et kreativt miljø, hvor børn og unge, igennem en skabende proces, får mulighed for, at omforme deres personlige indtryk af verden til et æstetisk udtryk.

At arbejde med børn og unges kategoriale dannelse igennem øvelse på instrumenter og samspil.

COMPUTERRUM

I klubben har vi et computerrum hvor de unge kan spille på både PC, playstation og Ipad. I computerrummet forsøger vi at klæde vores børn og unge på til en digital hverdag og ruster dem til de udfordringer dette medfører. Vi bruger computerspillene til at styrke fællesskab, samarbejde, sammenhold og kreativitet bl.a. med spil som Minecraft, League of Legends, Fortnite og Age of Mythology.

Udover dette har vi gennem længere tid haft fokus på digital dannelse og vi har flere ansatte der har taget en uddannelse i dette. Digital dannelse går i store træk ud på at undervise de unge mennesker i fornuftig færden på nettet, bl.a fokuseres der meget på billeddeling, socialemedier og digitalmobning.

DISKO RUMMET

I disko rummet er det kun fantasien der sætter grænser.

Diskorummet giver mulighed for at udfolde sig fysisk kreativt.

Som sagt, det er kun fantasien der sætter grænser.

ESPORT

VALORANT og CS 2 m.m.

Ønsker du at udvikle dig som computerspiller og evt. være en del af et team, så er eSport hos noget for dig.

Formålet med eSport er at skabe et optimalt gamingmiljø der giver rum til at udvikle sine kompetencer indenfor sit favorit spil, samtidig med at fællesskab, sund spilkultur og hygge er i højsædet.

Esports rummet er åben alt efter turneringer og hvornår børnene og de unge kan træne. eSports rummet er indrettet med 10 lækre eSport computere med dertilhørende keyboard, mus og head set.

Undervisningen vil indeholde flere aspekter som gør dig og dit hold til bedre spillere. Der bliver lagt fokus på: teori, strategi, spilforståelse/færdigheder og samarbejde på holdet med planlægning af mål og delmål. Ligeledes vil klar kommunikation og teamwork, med hurtige beslutninger og reaktioner, både individuelt og som hold, være noget vi arbejder med. Der vil også være et motion og kost aspekt, hvor vi bl.a. gennemgår kostens betydning for dig som eSport udøver.

Vi arbejder tæt sammen med Klub Basen og Trillingeklubberne i Taastrup, som vi flere gange årligt laver eSport arrangementer sammen med.

UDENDØRS

Vores udendørs arealer byder på mange forskellige aktiviteter.

Vores legeplads tilbyder bl.a. gynger, multibanebane, bålplads, bordtennisbord, parkour anlæg og en hoppeborg.

Udover disse er der mulighed for at benytte stylter, rulleskøjter, mooncars og meget mere.

Alt bliver flittig brugt, dog er interessen for udendørs aktiviteterne, noget mere attraktive når vejret er til det – forståeligt nok.