VORES HVERDAG

For at kunne opfylde vores målsætning har hverdagen på FK Engvadgård højeste prioritet.Vi har indrettet klubben, i samarbejde med medlemmerne, så den er rar at være i. Vi har mange forskellige tilbud, hvor man kan være sammen med andre børn og unge. Når børnene kommer fra skole, er der frit slag.

Vi er både indendørs og udendørs, så mulighederne er mange. En stor del af hverdagen indeholder leg og bevægelse.

Indendørs er der billard, bordtennis, computere, play-station, “hæng ud” områder mm. For de kreative sjæle eller dem der bare godt kan lide at sidde og snakke og hygge, har vi vores dejlige værksted. Ude bliver der spillet fodbold på egen multibane, leget dåse skjul og jeg melder krig, spillet basket, lavet mad på bål og leget på legeplads lige ved siden af klubben.

Når sulten melder sig, kan børnene melde sig i biksen. Her tilbyder vi en halv årlig madordning, som sørger for at der er et mellemmåltid til børnene hver dag. Da vi laver det meste af maden selv, er priserne overskuelige og maden sund. Det er muligt at købe frugt hele dagen.

I hverdagen har børnene ret til selvbestemmelse, men som personale vil vi gerne vide hvor børnene er. Her har vi vores indkrydsningskærm hvor børnene “trykker sig ind” når de kommer samt hvor de er, og ud når de går hjem. VI stræber dog stadig efter at alle børn bliver set af minimum en voksen.

Når aftenklubben åbner, er der fuld fart på. Her handler det om at være sammen med andre børn/unge og høre musik, spille computer, grine og fjante, samt meget andet.

Vores Klubråd – Børnene bestemmer

I klubben har vi et aktivt klubråd, hvor medlemmerne har mulighed for at være med til at forme klubbens hverdag. Klubrådet består af børn, som frivilligt melder sig til at sidde med sammen med to voksne pædagoger. Her får de indflydelse på, hvad der gør klubben fed, hvad der kan gøres endnu bedre, og hvilke nye ting de gerne vil have tilført.

Klubrådet bygger på værdierne demokrati, samskabelse og medbestemmelse – fordi vi mener, at det er vigtigt, at børnene selv er med til at bestemme og udvikle deres klub. På den måde bliver klubben et sted, hvor alle stemmer bliver hørt, og hvor fællesskabet styrkes gennem samarbejde og idéudveksling.

Vil du være med til at gøre vores klub endnu bedre? Så spørg en af vores pædagoger, hvordan du kan blive en del af klubrådet!

Pædagogik

Vores kerneopgave er at opnå størst mulig social og personlig udvikling hos det enkelte barn.

PÆDAGOGISK UDVIKLING

Vi mener det er vigtigt for vores pædagogiske udvikling, at vi løbende deltager i relevante kurser og konferencer.

Endvidere er det vigtigt, at drøfte pædagogiske spørgsmål med samarbejdspartnere som SSP (tværfagligt samarbejde mellem socialforvaltning, skole og politi), samt med andre klubber og deltager i seminarier, kurser og konferencer, planlagt af eksperter på det pædagogiske område.

PERSONALETS EFTERUDDANNELSER:

Vi mener at det er vigtigt at de ansatte i klubben, hele tiden holder sig opdateret med ny information, teori og forskning indenfor det pædagogiske område.
Derfor bliver efteruddannelser prioriteret højt, hvilket gør at vi i dag har:

  • Børnerådgivere
  • Inklusionvejleder
  • Certificeret e-Sport undervisere
  • Cool kids vejledere
  • ART instruktører
  • Diplom i pædagogik
  • Kursus i Low Arousal

PERSONALETS SAMARBEJDE

For at kunne opfylde den højt prioriterede hverdag, er de nødvendige krav til os selv som personalegruppe:

  • At vi kan og tør træffe beslutninger.
  • At vi er bevidste om vore holdninger og mål.
  • At vi er åbne overfor hinanden og er parate til at indgå kompromiser.
  • At vi er rummelige, positive og har tillid til hinanden.
  • Det er vigtigt for samarbejdet, at vi hver især har nogle arbejdsområder der er tilrettelagt ud fra hvad vi er bedst til, på den måde bliver vi mere engagerede.
  • At vi afholder personalemøde hver uge.

den grønne bølge

Nyt samarbejdsprojekt: Bæredygtig mad som afsæt for mangfoldige aktiviteter i SFO og Klub

Vi er glade for at kunne annoncere et spændende samarbejde mellem en række SFO’er og ungdomsklubber, som fra 2026 til 2028 skal arbejde sammen om et innovativt projekt med fokus på bæredygtig mad og mangfoldige pædagogiske aktiviteter. Projektet, der gennemføres i tæt samarbejde med forskere fra Professionshøjskolen Absalon, skal skabe ny viden og udvikle aktiviteter, der sætter børn og unges oplevelser og medbestemmelse i centrum.

Projektets formål:
Målet er at ændre madkulturen i fritidsklubberne i en grønnere retning ved at øge børns og unges bevidsthed om grøn mad og bæredygtighed. Vi vil udvikle og afprøve nye pædagogiske aktiviteter, hvor madlavning kombineres med kreative og sociale elementer for at skabe et inkluderende, mangfoldigt og meningsfuldt læringsrum.

Hvordan foregår det?

Der vil blive afholdt to uger med aktiviteter om grøn mad i både 2026 og 2027, altså i alt fire uger med inspirerende madlavning, kreative workshops og sociale oplevelser. Derudover afholdes udviklings- og planlægningsworkshops med forskere inden for pædagogik og ernæring, som vil bidrage med ekspertise og støtte til at skræddersy aktiviteterne efter institutionernes hverdag og børnenes behov.

Tre centrale principper for aktiviteterne:

Mangfoldige deltagelsesmuligheder: Madlavningen kombineres med kreative aktiviteter som musik, borddækning, bål, sanketure og historiefortælling, så børn med forskellige interesser kan være med.

Rum til fordybelse: Aktiviteterne skal give børn mulighed for ro og nærvær i en tid præget af stress og præstationspres.

Børnedeltagelse i udviklingen: Børn og unge inddrages som medudviklere for at sikre, at aktiviteterne er relevante og motiverende.

Vi håber, at projektet vil bidrage til en grønnere og mere mangfoldig fritid, hvor børn får glæde af bæredygtig mad i et kreativt og inkluderende miljø.

Målsætning

Vores mål er at udvikle børn og unges dannelse, selvfølelse og ansvarlighed. Derfor arbejder vi pædagogisk på en måde så børn og unge lærer at:

  • Have ret til selvbestemmelse
  • Lære at passe på sig selv
  • Lære at kunne og turde
  • Blive motiveret til at fuldfører en ungdomsuddannelse.
  • Lære at konflikthåndterer livet og de udfordringer der kommer.

Pædagogisk er det af stor betydning for os at anerkendelse til og for det enkelte medlem er tydelig, at inklusion for alle børn og unge er en naturlig tilgang i livet, menneskets forskelligheder bliver værdsat og påskønnet af alle børn, unge og deres forældre.

Pædagogisk arbejder vi med fokus på nærvær, relationer og gode oplevelser, altid sat i en pædagogisk kontekst.

I lektiecafeen giver vi alt efter barnets læringsstil, lyst og motivation til at lave lektier, således barnet/den unge senere kan tage en ungdomsuddannelse.

Dette understøtter også Høje Taastrup kommunes børne/unge poltik om, at 95% af alle børn og unge skal have en ungdomsuddannelse.

cool kids

I FK Engvadgård tilbyder vi Cool Kids udfra en pædagogisk vinkel.
Cool Kids udvikler børns håndtering af angst og bekymring.

NOMERING

Fritidsklubben er normeret til 160 børn som kan benytte sig af dagklubben.

Junior- og ungdomsklubben er normeret til 110 børn og unge.

Lige nu er der indmeldt 322 i dagklubben og 127 i aftenklubben.

TAKSTER

Fritidsklub (4.-5. klasse): 748 kr.

Juniorklub (6.-8. klasse): 394 kr.

Ungdomsklub (9. klasse til 18 år): 215 kr.

Ungdomsklub (19-23 år): 205 kr.

LUKKEDAGE

  • 1 januar
  • 3 dage før påske, samt i påsken
  • St. bededag
  • Kr. Himmelfarts dag, samt fredagen lige efter.
  • 2 pinsedag
  • Dagene omkring jul og nytår (23. december – 31. december, begge inkl.)

BESTYRELSE

Bestyrelsen i FK Engvadgård er en arbejdsgiver bestyrelse.
Institutionen har en drift overenskomst med Høje Taastrup kommune.

Samarbejdspartnere

I FK Engvadgård vægter vi samarbejde højt. Vi ser alt samarbejde som potentiale for forbedring.

  • Forældrene
  • Bestyrelsen
  • Landsforeningen
  • Fløng skole, Flønghuset, Øtofteskolen, Borgerskolen
  • Idrætsforeningen
  • Børn og unge rådgivningscenter (BURC)
  • Fritid og kultur, Høje Taastrup kommune
  • PPR
  • Netværk med Five Inn, Reerslev Klub, Sengeløse Klub, Klub Basen, Trillingeklubberne 
  • Samarbejde på tværs af kommunen med Trillingeklubben og Basen
  • Nærliggende institutioner
  • Kriminalpræventivt team
  • Fagforeningen
  • Landsbylauget
  • Erhvervsdrivende i området
  • Sundhedsplejersker

Forældresamarbejde

At arbejde sammen med forældrene, anser vi for en vigtig del af hverdagen.
Hvis der skulle opstå udfordringer omkring et barn, er det nødvendigt for os, at forældrene er med til at finde en løsning på udfordringen.
Det er også vigtigt at høre forældrenes mening og synspunkter inden beslutninger tages.

VORES HISTORIE

Der var engang.

Hvor der ingen børneinstitutioner var i FLØNG. Tiden var 1966. Det må vi gøre noget ved, var der nogle mennesker der tænke.

Som sagt så gjort..

Da LOKALFORENINGEN FRIE BØRNEHAVER OG FRITIDHJEM havde afsluttet byggeriet af børnehaven KORSHAVEGÅRD i 1966, tænkte de samme mennesker: De store børn der snart skal i skole, hvad med dem? Er ingen FRITIDSHJEM i FLØNG.

Som sagt så gjort..

De åbnede et midlertidigt FRITIDSHJEM i FLØNG FORSAMLINGSHUS i oktober 1969. Den 19. marts 1970 blev skødet underskrevet på matr. Nr. 8a,8i,8v, Fløng by og sogn, til overtagelse den 1. april 1970. Sælger var Hvedstrup-Fløng kommune.

Hvedstrup-Fløng kommune overlod alt vedrørende oprettelse og drift af børneinstitutionerne til Frie Børnehaver og Fritidshjem. Byggeriet blev overdraget til Greve tegnestue V/ arkitekt Einar Labo.Den 1. februar 1973 kunne børnene fra Fløng forsamlingshus, flyttes til det nye hus, der fik navnet FRITISHJEMMET ENGVADGÅRD.

I perioden 1973 til 1993 var ENGVADGÅRD fritidshjem for 60 til 70 børn. Sidst i perioden blev der oprettet et mindre klubafsnit, hvor de ældste børn gik.

Den 1. april 1993 blev FRITIDHJEMMET på foranledning af høje Tåstrup kommune, ændret til fritidsklub til 60 børn.

I 1998/1999 blev der foretaget en større til og ombygning af ENGVADGÅRD- huset var blevet for lille, årsagen var at vi i lange perioder var oppe på 80 børn i fritidsklubben.

Lokalforeningen besluttede at lave en om- og tilbygning af huset, som stod færdigt i sommeren 1999.

Den 1. juli 1999 bliver fritidsklubben normeret fra 60 til 70 børn. Udover FRITIDSHJEM/ FRITIDSKLUB har Engvadgård siden 1975 drevet Juniorklub for 40 børn / unge med aftenåbning i vinterhalvåret. Pr. 1.oktober 2001 tildeles aftenklubben en ekstra åbningsaften af 2 timer til 20 børn/unge. Timerne er givet til grupper af unge med særligt behov.

I 2002-2003 er fritidsklubben det meste af året oppe på over 80 børn.

Denne vinter har der været 78 børn og unge indmeldt i vores aftenklub. Om onsdagen har der været 22 børn indmeldt.

Fortsættelse følger…

KONTAKT OS

FK Engvadgård
Fløng Byvej 13 & 24
2640 Hedehusene

Tlf: 43353594 eller 43353544

Mail: piakn@htk.dk

Mobil nr. Pia: 23358414

ÅBNINGSTIDER

  • Fritidsklubben er for 4. klasse og 5. klasse.
  • Juniorklubben er for 6.-7.-8. klasse.
  • Ungdomsklubben er for 9. klasse- +23 år.
  • Dagklubben (fritids- og juniorklub) åbner når børnene får fri fra skole

Mandag: 13.30-17.45
Tirsdag: 13.30-17.45
Onsdag: 13.30-17.45
Torsdag: 13.30-17.45
Fredag: 13.30-17.00

Ved sær arrangementer kan ændret åbningstid forekomme.

  • Aftenklubben (6. klasse og opefter)  åbner:

For 6. klasse er der åbent mandag – torsdag fra kl. 18.30-21.00
For 7. klasse og opefter er der åbent mandag – torsdag fra kl. 18.30-21.30