AKTIVITETER

I FK Engvadgård, laver vi en masse forskellige aktiviteter i løbet af dagen.
Vi tilbyder også ture til de lidt større børn, hvor vi hvert år har en sommerferietur til udlandet samt børnemusik festivalen Vilde Vulkaner.
Her under kan du se vores sjove og lærerige aktiviteter.

HALLEN

Vi har den store hal om onsdagen fra kl. 15-16, samt den lille hal om torsdagen fra 15-16.

I hallen har vi mulighed for at lave mange forskellige ting, heriblandt: Håndbold, Fodbold, Parkour, Rundbold, fri leg osv.

HOPPEBORGEN

I sommerperioden stiller vi vores hoppeborg op hver dag.

Her den bliver flittigt benyttet uafbrudt, lige fra vi sætter den op til vi tager den ned igen. Hvis vejret er til det lader vi den stå til om aftenen, så aftenklubben også kan gøre brug af den.

SPORT & LEG

Sport og leg er en sammenslutning af alle klubber i Høje Taastrup kommune.

Sport og leg arrangerer forskellige aktiviteter og ture, hvor alle klubber kan deltage.

Vi har blandt andet aktivitetsdage i sommerferien . Her er der mulighed for at vores børn/unge f.eks. kan spille rollespil, prøve bumper balls, hoppe på hoppeborge, lave mad over bål, spille fodbold, fiske, køre BMX og mange andre aktiviteter.

Vi afholder også en årlig skøjtetur samt FIFA turnering.

OVERNATNINGER

Hvert år får alle klassetrin mulighed for en overnatning i klubben.

Her bliver der lavet mad i fællesskab, lavet forskellige aktiviteter i løbet af aftenen samt afholdt et voksen arrangeret løb.

Om morgenen bliver forældre inviteret på en kop kaffe eller te, hvor vi fortæller hvad vi har lavet sammen.

TURE

Vi tager på 1 udenlands tur om året:

I uge 27 tager vi på sommerkoloni, det kan være Kroatien eller Italien, alt efter hvor vi kan få et godt tilbud som er til at betale for børn, unge og forældre.

I uge 27 tager vi også på vilde vulkaner, som er en musikfestival for børn.

Der imellem tager vi på weekend ture, har overnatninger i klubben, deltager i diverse sports arrangementer, eSport arrangementer mm.

Der er egen betaling på alle ture.

SOMMERFERIE

I skolernes sommerferie sker der en helt masse.

Vi tager til udlandet i uge 27. Dette kan f.eks. være til Italien eller Kroatien.

Derudover tager vi også til Vilde Vulkaner som er en musikfestival for børn.

Hver uge tager vi som udgangspunkt ud af huset 2 gange. Det kan være vi skal ud og køre go-kart, tager i legeland eller på klatretur.

Alle disse ture er der egenbetaling på. Vi bestræber os dog på at give et lille tilskud, så alle har mulighed for at komme med på så mange ture som muligt.

Vi kan også finde på at tage på spontane ture hvis børnene og de unge kommer med en god ide.

Hvis der f.eks. er høj sol og varme i luften, kunne det være en cykeltur til badesøen eller en vandkamp udenfor.

Ellers er der dømt feriestemning i klubben med morgenmad, hygge omkring de børn der er her og plads til store armbevægelser.